Om mig

 

Jeg er uddannet automekaniker og senere tekniker ved TDC. Jeg var virkelig glad for mit arbejde hos TDC.  Efter en arbejdsulykke i 01 blev jeg pensioneret i februar 2004.

 

Jeg fik en masse tid til rådighed men grundet ulykken kunne jeg ikke fortsætte med de fritidsinteresser jeg havde før og måtte finde på noget nyt jeg kunne bruge tiden til.

 

Jeg begyndte at ryge lidt pibe igen. Første gang jeg røg pibe var i 1988 da jeg blev far for første gang, for en far røg pibe fortalte historier og havde for øvrigt fuldskæg. Men det gik ikke så godt, røgalarmen bibbede og skægget kløede.

 

Jeg kørte over til Lars i Vig Norup pipes som lavede en pibe til mig, og så begyndte jeg at ryge. Lars viste mig hans værksted og fortalte om hvordan man laver piber.

 

Der startede ideen om at blive pibemager.

 

Det kan godt være at folk synes det er svært at holde op med at ryge, men det er godt nok også svært at komme i gang med at ryge. Men det er nu lykkedes mig og jeg synes det er dejligt at ryge pibe mens jeg funderer over livet.

 

Jeg blev mere og mere sikker på at jeg ville være pibemager. Jeg er egentlig altid blevet drillet lidt med at jeg var perfektionist til mindste detalje når jeg skulle lave et eller andet uanset om det var store eller små opgaver, og derfor tog nogle ting også længere tid end beregnet.

 

Jeg kiggede forbi et utal af hjemmesider for at se på pibemagere. Jeg læste bøger om hvordan man lavede piber. Jeg besluttede at begynde at lave et pibeværksted. Dvs. jeg måtte jo have nogen til at lave det til mig når jeg ikke selv kunne - øv. Det gik over al forventning. Selv om det tog lang tid lykkedes det, og det kan jeg takke min familie og mine mange søde venner for. De gav deres helt uvurderlige hjælp til det. Lige fra at bryde det gamle gulv i stalden op, støbe nyt, lave loft, vægge osv. osv. Det var en stor omgang og jeg ville så frygteligt gerne have gjort det hele selv, jeg kunne bare ikke.

 

En dag i efteråret 2004 havde vi planlagt en tur til København. Vi ville se forskellige værksteder og et par steder hvor de forhandlede drejebænke. Vi startede turen hos Gundel og Bergstrøm hvor vi købte forskellige pudse skiver, sandpapir, voks osv.  - uden helt at have styr på hvad det lige præcis er man skal bruge til piberne, men alt var jo kun til opstart af min nye hobby.

 

Efter turen til Gundel og Bergstrøm gik turen videre til Thurmann der dengang havde værksted i København. Her fik vi lov at se både forretning og værksted og fik en hyggelig snak om piber. Herefter gik turen videre til et pibeværksted hvor der desværre ikke var nogen hjemme. Det sidste sted vi havde planlagt var at besøge pibemager Tom Eltang.

 

Her begyndte det virkelige eventyr.

 

Vi ankom til Tom Eltangs værksted og fik en meget hjertelig modtagelse. Tom kom og tog imod os og spurgte hvad han kunne hjælpe os med og hvad var mere naturligt end at svare: Vi vil gerne lære at lave piber, og sådan startede det hele.

 

Tom sagde hmmm, jammen det lyder jo spændende. Vi fik den store rundvisning på værkstedet med Tom som guide.

 

Da vi timer senere kørte hjem var det en fuldstændig uvirkelig fornemmelse der havde bredt sig. For godt nok havde jeg jo næsten fået lavet værkstedet færdigt men jeg havde jo ingen anelse om jeg overhovedet kunne lave en pibe. Nu vidste jeg pludselig inden i at - det både kunne og ville jeg.

 

Det havde været en fantastisk dag og det satte virkelig ideen på plads.

 

Først lavede vi pibeværkstedet helt færdigt og i januar 2006 lavede jeg min første pibe.

 

Jeg har lavet nogle piber og ved du hvad? Jeg kan godt lave piber. Heldigt ik'? Det er svært men dejligt og den næste pibe skal være bedre end den forrige.

 

Mine kendetegn har altid været præcision og perfektionisme frem for hastighed. Og jeg er altid blevet drillet lidt med at når jeg skulle lave noget var det altid til ”mindste detalje” – men det er ok for sådan har jeg det faktisk.

Jeg har altid godt kunnet li’ værktøj der bare virker og er velholdt, specialværktøj jeg selv kunne lave, den præcision det kræver at lave en pibe, forskellige former for materiale der til sidst udgør nogen håndgribeligt - som jeg selv kunne lave, fik min livskvalitet til at vokse igen. Og pludseligt var det også muligt når jeg kunne have et hobbyværksted hjemme hvor jeg bor, for nu kan jeg komme og gå som jeg vil. Jeg har altid smerter og nogle dage er det værre end andre, så der kan være dage hvor jeg slet ikke kommer i værkstedet, og der kan være gode dage hvor jeg kan gå lidt i værkstedet, og ind og lægge mig når jeg har brug for det.

 

Jeg vil gerne takke alle jer der har hjulpet og stadig hjælper. I har virkelig gjort en forskel i vores liv.

 

***

 

Du er altid velkommen på mit pibeværksted. Ring i forvejen så du ikke kører forgæves.